Nyt Depot!
Som mange af jer i dag sikkert har kunnet læse på Jyske Vestkystens forside, så har Skibsreder M.Jebsen stillet kælderlokaler, i den gamle 3F bygning på Skibbroen 3, til råde for Den Sønderjyske Garde.
Hurra for det og det er vi i bestyrelsen meget glade for !!
Garden vil fremover – datoen vil blive kendt så snart vi har gjort lokalerne klar til indflytning - være hjemmehørende i kælderen under den tidligere ”Havnestue”.
Der vil være indgang fra P-pladsen bagved bygningen via kældertrappen.
Bestyrelsen er i fuld gang med renoveringen og glæder sig til at flytte ind sammen med gardisterne.
Desuden har kommunen, via Rugkobbelsskolens Pedel Claus, fået arrangeret det således, at Den Sønderjyske Garde får et lokale i den tidligere pedelbolig. Der kan vi opbevare de ting som tidl. er blevet hentet hver eneste tirsdag i Huset, fordi det skulle bruges af gardister , instruktører, dirigent og bestyrelsen .
Vi glæder os over at vores anstrengelser har båret frugt , således at mange ting bliver lettere og mere overskueligt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
















