Brassband
Den Sønderjyske Garde er bygget op som et Brass Band. Det vil sige at det er et orkester, som består kun af messing instrumenter.
Et Brass band består af lowbrass ( Dette er betegnelsen for de ”Store” instrumenter, så som Althorn, baryton, euphonium, tromboner og tubaer ) og highbrass ( Er de ”Små” instrumenter, Cornetter og flugelhorn ).
Orkesteret dirigeres af Anne Lene Hagedorn fra Odense, som er uddannet musiker.
Orkestret har deres egen musikskole hvor man kan optages det år man fylder 9 år. Undervisningen varetages af professionelle musikere ansat af Den Sønderjyske garde.
Her gives både soloundervisning og undervises i samspilsgrupper i musikskolen. Underviserne er i konstant dialog med Gardens dirigent om elevernes udvikling og de beslutter i samråd hvornår den enkelte elev er klar til at komme i uniform for at spille i orkesteret.
Gardisterne i orkesteret modtager ugentlig soloundervisning og mødes hver tirsdag til samspil på Rugkobbelskolen. Dirigenten lægger et musikprogram som motiverer og højner den enkelte gardist musiske niveau, således at alle udvikler sig og bliver bedre.
Den Sønderjyske Gardes brass band består af unge i alderen 9- 24 år.
Sammen med trommekorpset deltager de ved mange festlige lejligheder rundt i landsdelen og er kendt for at være meget velspillende og veldiciplineret. Hvert år bliver det til 55-60 arrangementer rundt i landet.
Garden spiller hvert år ved en del ringridningfester rundt i Sønderjylland, men vægter Aabenraa bys egen ringriderfest først juli meget højt, og man deltager under alle festligheder fra torsdag til søndag.
Desuden har orkestret sammen med trommekorpset spillet ved flere kongelige lejligheder, bl.a. som eneste garde ved Prins Joachim og Prinsesse Marie´s bryllup i Møgeltønder.
Hvert 2. år deltager orkestret ved Bygardernes DM, hvor det flere gange er blevet til flotte placeringer. I 2009 opnåede orkesteret en flot 4. plads ud af 38 deltagende garder.
Desuden deltager brass bandet i konkurrencer rundt omkring i Danmark.
|